Tilmeld    Log ind    Forum    OSS

Boardindeks » Info » Discus oplevelser fra det store udland




Skriv nyt emne Svar på emne  [ 27 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste
Forfatter besked
 Indlæg : 15/04/2012 19:15 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: 17/03/2011 22:58
Indlæg: 136
Holdet på tur

Det er vist et faktum, at alle i både danske og internationale discuskredse ved, hvem Stendker er, og også at uanset hvilken type fisk man nu har interesse for, så respekteres Stendker for et enormt og målrettet avlsarbejde og for at lave kvalitetsfisk, som i særklasse er problemfri og sygdomsfri.
Samtidig eller måske netop af den grund er Stendker meget lukket og vel næsten hemmelighedsfulde omkring, hvad de laver, og hvordan de gør det. Derfor har det i mange år været sådan, at muligheden for at komme indenfor og få stillet nysgerrigheden er forbeholdt ganske få og nøje udvalgte gæster. Almindelige mennesker må nøjes med at invitere Jörg til at komme og holde foredrag og vise lysbilleder på shows og udstillinger rundt omkring.

Det er vigtigt for os at sige, at ideen til et besøg hos Stendker opstod med henblik på en fællestur for så mange brugere som muligt. Det lykkedes, som I kan forstå, desværre ikke, men vi føler det alligevel som sejr at kunne bringe artiklen her på siden.
Vejen var lang og trang. Holdet har et godt samarbejde med Martin CC. Martin er en stor kunde hos Stendker, og ved fælles og lange anstrengelser lykkedes det umulige, - vi fik en invitation til Europas ”Discus Mekka”.
MEN altså kun for 4 personer, og det var absolut ikke til forhandling.

Så den 24. Marts (ca. et halvt år efter ideens fødsel) blev Holdet modtaget af en gæstfri og meget åben Volker Stendker, og vi håber at kunne give i hvert fald noget af en virkelig stor oplevelse videre til jer i tekst og billeder.

Vedhæftet fil:
Volker og holdet.JPG


Stendker discus er Europas største discusproducent, og det hele begyndte egentligt som en ganske almindelig hobby hos Heinz Stendker. Han startede ud med blot 4 discus i et 300 liters akvarium, men det lykkedes ham med stor succes at få disse til at yngle. I løbet af et halvt år opnåede han at lave mere end 1000 unger på de to par. Discusfeberen greb ham for alvor, og gradvis blev begge hans sønner, Jörg og Volker også grebet af hobbyen. Jörg fortæller selv, at han næppe var mere end 6-7 år, da han begyndte at hjælpe sin far med discusopdrættet. Noget af det, der fascinerede ham mest ved netop discus, var at se ynglen spise sekret af forældrefiskene.

Vedhæftet fil:
Et stort akvarierum.JPG


I 1986 blev Jörg´s hobby til arbejde. Han startede ud med en hal på ca. 200m2 med 500 akvarier, og efterhånden som opdrættet blev større og større, fik også Volker og Heinz fuldtidsbeskæftigelse der. I 1998 blev firmaet Diskuszucht Stendker GmbH & Co. KG dannet af Jörg og Volker i fællesskab. I dag har firmaet mere end 2000 akvarier i 5 haller med til sammen mere end 200.000 liter vand. Der er i dag ca. 30 ansatte i firmaet, heraf 15 på fuldtid.
Der er konstant mere end 200.000 discus i alle størrelser i akvarier – og som Volker med et glimt i øjet sagde til os: ”Det præcise antal er der ingen, der kender, men I skal da være velkommen til at gå i gang med at tælle. Inden I er færdige, kan I starte forfra, for så er der kommet nye unger til.”

Vedhæftet fil:
Masser af flotte discus.JPG


På trods af firmaets størrelse er driften og teknikkerne bag denne relativt simple. Som filter anvendes faktisk kun svampefiltre. I hver ende af akvarierne er der en HMF-måtte, som vandet filtreres igennem.

Vedhæftet fil:
Svampefilter.JPG


Derfra løber vandet ned i filter-kar under akvarie-reolerne, hvor der er flere HMF-måtter fordelt med jævne mellemrum (se nedenstående billede).

Vedhæftet fil:
Filter-kar.JPG


”Skidtet” (slam) samler sig bag måtten i akvarierne, som derfor rengøres med jævne mellemrum (ca. 1 gang om måneden), hvorimod de større kar under reolerne aldrig røres. I filterkarrene er der endvidere placeret varmerør/slanger af rustfrit stål, der sørger for opvarmningen af vandet i akvarierne.

Vedhæftet fil:
Varmeslange.JPG


Der skiftes ca. 10 % vand dagl. – det vil altså sige omkring 20.000 liter pr dag, og bortset fra ynglebaljerne anvendes der almindeligt hanevand. Hanevandet har en pH på ca. 6,8. Temperaturen i akvarierne holdes konstant omkring 30 grader celcius. For at sikre, at der er tilstrækkelig iltindhold i vandet til fiskene, bruges der iltsten, som fungerer alene vha. atmosfærisk luft.

For at forebygge sygdomme og holde kim-tallet i vandet nede anvendes kun UV-C. Et system på 10.000 liter har en UV-lampe på 50 Watt. Den vigtigste forholdsregel mod sygdomme hos Stendker er dog at holde deres discus adskilt fra discus fra andre opdrættere. Faktisk har man ikke indkøbt nye fisk i årevis, men i stedet avlet videre på og krydset egne linjer til at forbedre fiskene og til at lave nye typer, som f.eks. Tefé og Dark Angel.

Vedhæftet fil:
Tefe1.JPG


Stendkers Tefé er et kryds mellem Alenquer og rød turkis. I starten var bundfarven, som det kan ses på ovenstående billede meget lig Alenquer, altså rødbrun. Målet er at opnå den turkise bundfarve og med mange ensartede røde prikker fordelt jævnt over hele kroppen. Aktuelt er man nået 3. generation, og resultaterne bliver bedre og bedre.

Vedhæftet fil:
Tefe2.JPG


Dark Angel er et kryds mellem Blue Diamond og Fire red. Det bemærkelsesværdige ved dette kryds er, at allerede efter første generation havde man opnået en stabil type. Det vil sige, at den avler rent, og unger af to Dark Angels vil altså komme til at se ud som forældrefiskene. Endvidere er typen speciel ved, at den skifter farve efter omgivelserne – i lyse omgivelser (lyst underlag og hvide sider) har den et sart lyseblå/lyserød skær. I mørke omgivelser har den et meget mere mørk/dark skær.

Vedhæftet fil:
Bliver billederne mon gode.JPG


Når man hos Stendker udvælger nyt avlsmateriale til eget brug, beholder man hele kuldet fra et lovende forældrepar. Dette giver flere fordele, bl.a. er man på den måde sikker på at få både hanner og hunner til avl, men mindst lige så vigtigt giver det en mulighed for at følge og holde øje med det genetiske materiale, man har at avle videre på. Undervejs sorteres der så løbende fra i kuldet, så man til sidst kun har de allerbedste individer tilbage til at avle videre på. Denne fremgangsmåde er medvirkende til at bibeholde den høje kvalitet af fiskene fra Stendker.

Vedhæftet fil:
Ynglesektion øverst.JPG


Aktuelt har Stendker omkring 450 ynglepar, og det sikrer en produktion på mellem 20.000 og 30.000 discus om måneden. Vanligvis anvender Stendker som tidligere skrevet blot hanevand i deres akvarier, men hanevandet har langt fra de rette værdier til discusopdræt. Derfor bliver vandet i yngleakvarierne lavet vha. omvendt osmose.
Der tilstræbes en ledningsevne på ca. 200-250 mikrosiemens, dH på 1 og KH på mindre end 1. PH´en sænkes til 5,6 – 5,8, hvor den i hanevandet er ca. 6,8. Temperaturen i yngleakvarierne sænkes til ca. 28-29 grader celsius fra de sædvanlige ca. 30 grader, og netop dette temperaturfald er med til at sætte gang i æglægningen hos discus. Også i yngleakvarierne foretages der dagligt vandskifte på ca. 10 %.

Vedhæftet fil:
Blue Diamond ynglepar.JPG


Hvor mange unger, der kommer pr. kuld, er meget varierende, og det er ligeledes også meget forskelligt, hvor gode forældrene er. Ungerne går hos forældrefiskene i 10-14 dage, før de skilles fra. Årsagen til, at de skilles fra på dette tidspunkt, er mest hensyn til forældrefiskene. Det er hårdt og slider for meget på dem at gå for længe med ungerne. Et ynglepar kan ikke anvendes til avl i mere end ca. 1 år, men til gengæld kan man ved et godt og produktivt par opnå et nyt kuld hver tredje uge.

Efter flytningen fra forældrene forbliver ungerne i blødt vand, og når de er ca. 3-4 uger gamle, vænnes de til hanevand. Dette sker ved langsom tilførsel af hanevand over et par timer, indtil der er skiftet 100 %. I de første uger holdes ungerne fra forskellige par adskilte og går i individuelle mindre akvarier, som tydeligt er mærket med, hvilket forældrepar ungerne stammer fra. På den måde kan man observere ungerne for fejl (f.eks. gællefejl og finnefejl) og konstatere hvilke forældrefisk, der laver gode og fejlfri unger.
Allerede her foregår der en løbende sortering i ungerne, således at de unger med tydelige fejl sorteres fra.
Herefter bliver ungerne flyttet til større akvarier afhængig af type og størrelse til videre opfodring.

Vedhæftet fil:
Mærkede akvarier med unger.JPG


Ungerne fodres i starten med artemia 5 gange dagligt, men allerede fra de er 2-3 uger gamle startes der med oksehjerteblanding. Stendker anvender deres egen oksehjerteblanding, som er beriget med vitaminer og mineraler og således sikrer en god og sund vækst af fiskene.

Vedhæftet fil:
Oksehjerteblanding.JPG


Ret hurtigt vænnes de helt fra artemia, og herefter fodres der kun med oksehjerteblanding. Alle fisk, både unger og voksne får dette tre gange dagligt. Og som billedet viser, fejler appetitten bestemt ikke noget, når det er fordringstid.

Vedhæftet fil:
Fodringstid.JPG


Under opvæksten sorteres der fortsat løbende i ungerne, således at ungerne i ét akvarie hele tiden har stort set samme størrelse. Det giver en ensartethed og dermed igen bedre kvalitet af discusungerne.
Efter ca. 10 uger er ungerne ca. 5 cm i størrelse, og efter ca. 6 måneder er de oppe på ca. 10 cm. Langt de fleste discus bliver solgt i størrelserne mellem 5 og 10 cm.
Væksthastigheden på ungerne vil variere indenfor det enkelte kuld, og det er kun mindre end 1 % (måske endda kun 1 ud af hver 1000), der opnår en størrelse, hvor de med rette kan kaldes Jumbofisk. Det tager som regel minimum 2 år at få en discus op i jumbostørrelse.

Vedhæftet fil:
Silver Pigeon.JPG


Kun 5-10 % af de discus, der produceres hos Stendker, eksporteres udenfor Europa. Stendker deltager kun på udstillinger her i Europa, og det bliver hvert år til et sted mellem 2 og 5 udstillinger. I USA distribueres Stendker discus af Discus Hans, som også løbende er at finde på udstillinger ”over there”.

Vedhæftet fil:
Der spørges og forklares.JPG


Efter en super god dag med en kanon oplevelse gik turen igen hjem til lille Danmark, og herfra vil vi gerne rette en stor tak til både Jörg og Volker Stendker for deres gæstfrihed og beredvillighed til at vise os rundt samt svare på alle vores spørgsmål. Der skal også lyde en stor tak til Martin, Cichlide Centret for at være medvirkende til at gøre denne unikke oplevelse mulig.


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.


Top 
 Profil  
Svar med citat  
 Indlæg : 15/04/2012 19:41 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: 5/04/2011 07:25
Indlæg: 1396
Geografisk sted: Holstebro
Postnummer og by: 7500 Holstebro
Superflot at det er lykkedes at få en sådan tur stablet på benene så vi kan få et lille indblik i hvad der rører sig hos stendker .

Flotte billeder , flot artikel i det hele taget .

Jeg er lige ved at tro jeg gerne havde givet min højre arm for at deltage der "grine" .

Stor tak til Holdet .

Mvh Poul.

_________________
Hvem kan sige NEJ til en flok discus der siger : må vi godt få lidt mere at spise !


Top 
 Profil  
Svar med citat  
 Indlæg : 15/04/2012 21:38 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: 8/04/2011 14:39
Indlæg: 567
Geografisk sted: Jordrup ved Kolding
Postnummer og by: 6064 Jordrup
Føj for satan da hvor er jeg misundelig.

Blev der købt discus med hjem ?

_________________
Mvh Allan

Mit liv er gået i fisk - men det er fedt


Top 
 Profil  
Svar med citat  
 Indlæg : 16/04/2012 05:49 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: 5/04/2011 07:03
Indlæg: 927
Postnummer og by: Hvidovre
Enig med Allan den ville jeg også gerne have været med på :clap:
De Blue Diamond ved i ved han har lavet dem på.

_________________
Alle værdier er ikke til diskussion. Der er nogle værdier, som er absolutte. Ordentlighed er en af dem. Respekt og ansvarlighed er andre.


Top 
 Profil  
Svar med citat  
 Indlæg : 16/04/2012 10:46 
Offline

Tilmeldt: 16/10/2011 21:15
Indlæg: 208
Geografisk sted: Skurup i Sverige
Postnummer og by: 274 33 Skurup - Sverige
simming skrev:
Enig med Allan den ville jeg også gerne have været med på :clap:
De Blue Diamond ved i ved han har lavet dem på.



Jeg vil gætte på Stendkers oksehjerteblanding "grine" "grine" "grine"


Sorry

_________________
Med venlig hilsen

Henrik



When you aim for perfection, you discover it´s a moving target (Geoffrey F. Fisher)


Top 
 Profil  
Svar med citat  
 Indlæg : 16/04/2012 11:09 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: 16/03/2011 11:53
Indlæg: 1122
Geografisk sted: Limfjordens Perle.
Postnummer og by: 7900 Nykøbing Mors
simming skrev:
Enig med Allan den ville jeg også gerne have været med på :clap:
De Blue Diamond ved i ved han har lavet dem på.


Genetisk fortaber de sig jo nok i det uvisse.

Men de havde "lagt i ovnen" til et større BD opdræt, fordi den er populær og udsolgt. - Og de (10 tror jeg) avlspar der gik med kegler var hovedsagelig BD+BD, med en enkelt eller 2 "blå-brillant-turkis". Men hvor rent de avler BD (Det gør de jo ikke) meldte historien vist ikke noget om.

_________________
Altid med venlig hilsen og glimt i øjet

Blues.
-------


Rigtige mænd har Heckler :-)

-------------------------------------------------------
Never let them see you sweat. "Colin Powell"


Top 
 Profil  
Svar med citat  
 Indlæg : 16/04/2012 11:29 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: 8/05/2011 08:39
Indlæg: 39
Postnummer og by: 7870 Roslev
Ja misundelsen vokser næsten ud af ørene. Men super at se lidt billeder fra jeres tur "bigsmile"


Top 
 Profil  
Svar med citat  
 Indlæg : 16/04/2012 13:43 
 
Er godt nok også misundelig , den tur gad jeg sku godt med på "grine" men super at se hvordan det foregår og super god artikel , og ikke mindst nogle rigtigt gode billeder "HAP"


Top 
  
Svar med citat  
 Indlæg : 16/04/2012 14:07 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: 5/04/2011 07:03
Indlæg: 927
Postnummer og by: Hvidovre
Hej Blues
Tak for svaret hvorfor jeg spurgte fordi jeg selv har sådan en fejl fisk
Den er selføgelig blå meeen har da rødt undertøj på "surprised"
Lige som dem på billedet


Du har ikke de nødvendige tilladelser til at se vedhæftede filer i dette indlæg.

_________________
Alle værdier er ikke til diskussion. Der er nogle værdier, som er absolutte. Ordentlighed er en af dem. Respekt og ansvarlighed er andre.


Top 
 Profil  
Svar med citat  
 Indlæg : 16/04/2012 18:38 
Offline
Brugeravatar

Tilmeldt: 16/11/2011 22:42
Indlæg: 253
Postnummer og by: 7600 Struer
Super god artikel der er blevet ud af den tur "bigsmile" .
Der var noget og snakke om på vejen hjem og mange aftener derefter..:) rockon

_________________
Smil og verden smiler til dig :)


Top 
 Profil  
Svar med citat  
Vis indlæg fra foregående:  Sorter efter  
 
Skriv nyt emne Svar på emne  [ 27 indlæg ]  Gå til side 1, 2, 3  Næste

Boardindeks » Info » Discus oplevelser fra det store udland


Hvem er online

Brugere der læser dette forum: Ingen og 1 gæst

 
 

 
Du kan ikke skrive nye emner
Du kan ikke besvare emner
Du kan ikke redigere dine indlæg
Du kan ikke slette dine indlæg
Du kan ikke vedhæfte filer

Hop til:  
Danish translation & support by Olympus DK Team